**PLO**, //Palestine Liberation Organization// eller på dansk //Den palæstinensiske Befrielsesfront// er en terrorbevægelse, der kæmper for oprettelsen af en [[Suverænitet|selvstændig]] [[Palæstina|palæstinensisk]] [[stat]] uden [[Israel|israelsk]] besættelse.

PLO er foruden at være en terrorbevægelse også et politisk parti, og PLO sidder faktisk i regeringen i [[Palæstina]]. PLO er det eneste internationalt anerkendte parti, og er ikke som [[Hamas]]bevægelsen fordømt af omverdenen. PLO har dog gennem tiderne haft en del problemer, da det som regeringsparti er blevet gjort ansvarligt for terrorhandlinger øvet af andre organisationer.

== Organisation ==
PLO er inddelt i tre organer.
  * Nationalrådet, PNC (Palestine National Council), der kan opfattes som hele det palæstinensiske folks parlament ligesom det danske Folketing.
  * Eksekutivrådet (Executive committee). Dette er et beslutningsdygtigt organ, hvor de vigtigste beslutninger bliver taget. Dette råd består af 15 medlemmer af PNC, og her er alle PLO`s vigtigste politiske og militære organisationer repræsenteret. 
  * Centralkomiteen (Central Committee) er et rådgivende organ og kan derfor ikke træffe beslutninger som de to andre.

PLO er en paraplyorganisation, som er sammensat af mange mindre terrororganisationer, og alle disse kæmper imod zionisme og israelsk besættelse. Disse 8 største organisationer er som følger:

  -[[Fatah]]
  -[[Folkefronten til Palæstinas befrielse|PFLP]] (The Popular Front for the Liberation of Palestine)
  -[[DFLP]] (The Democratic Front for the Liberation of Palestine)
  -[[PPP]] (The Palestinian People’s Party)
  -[[PLF]] (The Palestine Liberation Front)
  -[[ALF]] (The Arabic Liberation Front)
  -[[PSF]] (The Popular Struggle Front)
  -[[As-Sa’iqa]]

== Historie ==

PLO blev grundlagt i [[jernbaner:1964]] og var på det tidspunkt ledet af [[Ahmed Schukairy]], som 4 år senere blev afsat af [[PNC]] til fordel for [[historie:Yasser Arafat]]. PLO var egentlig tænkt som en modvægt, ikke bare til Fatah, men til alle de mindre terrorgrupper, som kæmpede for en palæstinensisk stat. Dette blev dog ikke til noget, da Yasser Arafat overtog formandskabet. Arafat var nemlig allerede formand for Fatah, og derfor blev Fatah en af de første mindre organisationer, som sluttede sig til PLO.

I [[1967]] led de arabiske stater et stort nederlag i [[Seksdageskrigen]], og dette ødelagde troen på dem som det palæstinensiske folks beskyttere. Derfor vandt PLO stor støtte, og det gjaldt specielt Arafat og hans ideer om [[Guerilla|guerillakrig]] mod israelitterne og et fuldt selvstændigt PLO under kontrol af fedayeen-organisationerne.

I februar [[jernbaner:1969]] blev Yasser Arafat valgt til ny formand for PLO, og den efterfølgende tid blev bestemt ikke nem for ham. Allerede i [[jernbaner:1970]] led PLO stor tilbagegang ved et angreb på organisationens væbnede styrker i [[Jordan]]. Dette overfald, foretaget af den jordanske hær, og den senere tilbagetrækning af tropper er siden blevet kendt som [[Sorte September i Jordan|Sorte September]].

I [[jernbaner:1974]] vendte vinden, og ved et topmøde i Rabat i [[Marokko]] blev PLO godkendt som den eneste legitime repræsentant for det palæstinensiske folk. Efterfølgende talte Arafat i [[FN]], hvor han, som tidligere nævnt, var repræsentant for en NGO, nemlig PLO.
 
I [[jernbaner:1982]] foretog Israel en invasion af [[Libanon]]. Dette svækkede PLO stærkt, da 12.000 partisaner måtte evakueres til [[Syrien]], [[Tunesien]] og andre arabiske lande. Der blev i Tunesien oprettet et hovedkvarter, som i [[1985]] blev bombet af israelske styrker.

I juli [[jernbaner:1988]] overdrog Jordans [[Kong Hussein]] Vestbredden til PLO og gav palæstinenserne folkeretlige rettigheder. Området er stadig besat af PLO. Ved et møde i PNC i november samme år erklærede Arafat oprettelsen af en palæstinensisk stat med hovedstad i [[Historie:Jerusalem]].

Rådet vedtog samtidig at anerkende FN’s resolutioner 242 (1967) og 338 (1973), der anerkender alle de mellemøstlige staters suverænitet. Anerkendelsen af disse resolutioner skulle sammen med palæstinensernes ret til selvbestemmelse danne basis for en international fredskonference.

I december 1988 besluttede [[USA]] at indlede fredsforhandlinger mellem Israel og PLO.