Ulykkesstedet set mod sydvest. Jernbanemuseet 7. april 1935 kl 7 om morgenen kolliderede to motortog (tog 1 og tog 2 på Svendborgbanen frontalt ca 500 meter syd for Ringe station. Ved kollisionen omkom en motorvognsfører og en togbetjent medens 5 passagerer og den anden motorvognsfører kvæstedes alvorligt. Hertil ca 40 lettere kvæstede passagerer.

Der skulle ske krydsning mellem tog 21 og tog 122 på Nyborg-Fåborg banen og tog 1 og 2 på Odense Svendborgbanen.

Tog 21, 122 og tog ankom næsten rettidigt, men tog 2 blev af stationsbestyreren afsendt mod Rudme inden tog 1 var ankommet og medens dette havde signal til indkørsel. En ekstraarbejder der passer signaler og sporskifter i sydenden af stationen (uden at være eksamineret) ser tog 2 komme og antager at tog 1 er nedbrudt i Rudme. Uden tilladelse fra stationsbestyreren tager han indkørselssignalet for tog 1 tilbage så tog 2 kan køre mod Svendborg.

Da tog 2 kommer ud af kurven syd for Ringe opdager motorvognsførerne hinanden og begge bremser, men kollisionen sker alligevel med sådan kraft, at tog 2's motorvogn knuser førerrummet på tog 1's motorvogn og løftes helt op på taget af denne. Motorvognsføreren i tog 1 bliver dræbt på stedt mens togbetjenten i tog 2 kvæstes så alvorligt at han dør nogle dage senere på Ringe sygehus.

Under oprydningen gik der ild i motorvognen SFJ M 8, der helt udbrændte.

Tog 1 (fra Svendborg) var oprangeret af dieselmotorvognen SNB M 11 og personvognen SNB Cb 40.

Tog 2 (fra Odense) var oprangeret af dieselmotorvogn SFJ M8, personvogn SFB 13, personvogn SFJ B 8, postvogn SFB D 98 og bagagevogn SFJ E 107.

Print/export